110515_sommer

Sommerudflugt 15. maj 2011

Udflugten var tilrettelagt for hele familien og fandt sted på en kølig og blæsende forårssøndag med enkelte byger. Der var 21 deltagere, og turen foregik i privatbiler til København med fire hovedpunkter:

  • Besøg i RundetårnFrokost i Det lille Apotek
  • Besøg i Observatoriet på Østervold 3
  • Besøg i Botanisk Have.

Besøget i Rundetårn

Observator Erling Poulsen tog imod os ved Rundetårns fod, hvor han fortalte om bygningen og dens og de nærmeste omgivelsers histoire, hvor også Tycho Brahe og Hven blev inddraget. På vej op gennem tårnet gjorde vi holdt flere gange, hvor Erling Poulsen meget levende fortalte videre om Tårnets historie og om de mænd, der havde haft deres virke i det.

Først gjorde vi holdt ved en dør med et kik ind til Trinitatis Kirke, dernæst besøgte vi Bibliotekssalen, så på det gamle klokkeværk på Ringerloftet, der har et svævende gulv, ophængt i de bærende bjælker. I et foredragsrum fremviste Erling Poulsen effekter og fortsatte sin spændendende beretning.

Efter et kig ud over byen fra en udendørs platform, sluttede vi besøget af med en tur op til Rundetårns folkeobservatorium, der rummer en stor linsekikkert, som blev bygget af den Jens Olsen, som vi kender fra Verdensuret.

Tak til Erling Poulsen for en særdeles spændende fremvisning.

Klik på et billede nedenfor for at se det i stor størrelse og evt. starte et diasshow.

 Tekst og billeder: K.E. Sørensen